Ernæringsfokuskonferencen 2024

6 skarpe budskaber fra Ernæringsfokuskonferencen

1. Der er behov for et paradigmeskift i behandling af type 2 diabetes

Fedmeepidemien og forekomsten af type 2 diabetes er unægtelig koblet sammen. Og i mange år har kostanbefalingerne til type 2 diabetikere og overvægtige været de samme: Spis mindre fedt og flere komplekse kulhydrater. 

Men al data peger på, at denne taktik er fejlslagen. Studier viser, at netop det høje indtag af kulhydrater fører til ufordelagtige udsving i blodsukkeret. Så hvad er egentlig evidensen for at anbefale et højt niveau af kulhydrater til type 2 diabetikere? Intet, viser det sig. Men med en anbefalet fordeling af energiindtaget på ca. 30% fedt og 15% protein, levnede det tilfældigvis 55% af det totale energiindtag til kulhydraterne. 

Det nye studie CUT-DM påviser positive resultater af en kost med reduceret kulhydrat og øget indtag af protein og fedt for patienter med type 2 diabetes. De har testet en energifordeling på 30% protein, 30% kulhydrater og 40% fedt (CRHP) mod en mere klassisk fordeling på 17% protein, 50% kulhydrater og 33% fedt (CD) ved bl.a. at udlevere måltidskasser med de to kostsammensætninger til to grupper af type 2 diabetikere.

Og resultaterne taler for sig selv: På CRHP-kosten var der blandt andre positive udfald markant mindre udsving i glukoseniveau, og det samlede niveau var signifikant lavere i testperioden før og efter et måltid. Kroppens egen insulinproduktion forbedredes, og trods indtaget af fedt var højere, faldt fedttallet i leveren.

Mange deltagere følte mindre sukkertrang ud på eftermiddagen end før, og som en ekstra bonus mærkede også flere familiemedlemmer uden diabetes en positiv effekt af kostændringen. 

Måltidskasserne havde fokus på uforarbejdede råvarer og klimavenlige sammensætninger med grove grøntsager, fuldkorn og protein fra især mejeriprodukter, bælgfrugter og en lille andel af kød. Retterne var velkendte og lavet af ingredienser, som også kan købes i dagligvarehandelen.

Og hvad kan vi som ernæringsprofessionelle så tage med fra CUT-DM studiet? 

Studiet viser et behov for et paradigmeskift i behandlingen af type 2 diabetes. CRHP-kosten giver os nogle nye, konkrete anbefalinger til patienterne – som endda er relativt lette at forstå og handle på.

Husk, at du kan bruge Måltidsberegneren til at sammensætte måltider og dagskost, som lever op til den makronæringsstofsammensætning der synes fordelagtig for personer med type 2 diabetes

2. Proteinkvalitet er ekstra vigtigt i den grønne omstilling

I omstillingen til en grønnere og mere klimavenlig kost bliver der talt meget om proteinkilder, navnlig de animalske versus de plantebaserede. Men protein er ikke bare protein, og det er vigtigt, at vi ikke blot kigger på fødevarernes indhold af protein – men også på kvaliteten af proteinerne.

Proteinkvalitet er et udtryk for, hvor effektivt en given proteinkilde opfylder kroppens behov for essentielle aminosyrer. Det kræver altså både et kendskab til kroppens behov for forskellige aminosyrer, indholdet af aminosyrer i forskellige fødevarer samt fordøjelighedsfaktoren af disse. 

Der findes flere metoder og værktøjer til at beregne proteinkvalitet. Inge Tetens, der er professor i ernæring og aldring ved Institut for Idræt og Ernæring på KU, har været med til at udvikle et nyt og banebrydende værktøj, som gør det muligt at beregne proteinkvaliteten på måltidsniveau. 

Find Måltids Proteinkvalitets Score (MPQS) her

Proteinkvalitet er relevant i den grønne omstilling, fordi de plantebaserede proteinkilder ofte har en lavere score end animalske. Særligt for ældre, syge og småtspisende, børn, gravide, ammende og veganere kan det være svært at opfylde kroppens behov for alle de essentielle aminosyrer på en plantebaseret kost. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi som fagfolk er opmærksomme på proteinkvaliteten i denne sammenhæng.

Læs meget mere om protein og proteinkvalitet her 

3. Tarmbakterierne påvirker vægten – men er svære at ændre på

Tarmfloraen er blevet et hot emne for almindelige danskere, og det bugner med bøger om, hvordan du spiser dig til et sundere tarmsystem. På trods af bøger og artikler, der påstår at have fundet opskriften på en sundere tarmflora, er det ifølge adjunkt og forskningsleder på KU Henrik Munch Roager et emne, hvor vi har flere spørgsmål end svar. 

Vi ved faktisk meget lidt om, hvad der sker med maden undervejs i det lange og komplekse økosystem, som er tarmsystemet. Et system, som går hele vejen fra munden igennem spiserøret og mavesækken til tyndtarmen og tyktarmen. Hvor pH-værdi og iltniveau varierer og giver grobund for myriader af forskellige mikroorganismer såsom svampe, bakterier og vira. 

Hvad vi dog ved er, at tarmmikrobiotaen har stor indflydelse på vores fysiologi. Det ved vi bl.a. fra forsøg med mus, hvor man har overført tarmbakterier fra hhv. normalvægtige og overvægtige mennesker til kliniske mus. Og effekten var tydelig: 

Sterile mus podet med mikroorganismer fra overvægtige mennesker blev selv overvægtige, og i afføringen fra de normalvægtige mus målte man et højere energiindhold. Det tyder altså på, at tarmbakteriernes evne til at trække energi ud af maden varierer fra individ til individ – og at dette påvirker vægten.

Danske forsøg viser endvidere, at man kan inddele befolkningen i tre grupper på baggrund af deres bakteriesammensætning og madens rejsetid gennem tarmsystemet. Den ene af disse grupper med en højere forekomst af Bacteroides (B-type) har vist sig at have højere kropsvægt, sværere ved at tabe sig samt en mindre mængde af energi i afføringen. 

Det store spørgsmål er så, om man kan ændre sin tarmflora, som så mange bøger bliver solgt på. Og jo, det kan du godt. Men det kræver en markant og varig kostændring, for mikrobiomsammensætningen er meget stabil og ser ud til at vende tilbage til udgangspunktet, hvis ikke kostændringen vedligeholdes.

4. Trods ny vægttabsmedicin er varigt vægttab svært

Andelen af overvægtige og svært overvægtige danskere har været støt stigende gennem mange år. En kombination af genetik, socioøkonomiske og psykologiske forhold, inaktivitet og ikke mindst adgangen til energitætte madvarer ligger til grund. Og vi har som samfund endnu til gode at finde ud af, hvordan vi forebygger overvægt. 

Til gengæld har vi i dag adgang til flere former for behandling af overvægt. Behandlingerne kan inddeles i tre typer: Livsstilsintervention, medicinsk behandling og kirurgi. Men hvad virker egentlig bedst – og varer virkningerne ved?

Livsstilsintervention vil ofte være det første, man tyer til i kampen mod overvægt. Og studier viser også en effekt af behandlingen – men desværre oftest i en begrænset periode. For livsstilsændringer virker kun, så længe man opretholder ændringen. Varer ændringerne ikke ved, vil vægten oftest ryge tilbage til udgangspunktet, bl.a. fordi kroppen har en indbygget overlevelsesmekanisme, der arbejder imod vægttab.

Den farmakologiske behandling af overvægt er kommet langt de senere år bl.a. med lanceringen af Wegovy. Og medicinen er effektiv – så længe man tager den. For som ved livsstilsintervention ses desværre en vægtøgning igen efter endt behandling. Faktisk er den eneste effektive behandling af overvægt – udover kost- og livsstilsændring - kirurgi som fx gastric sleeve eller gastric bypass. 

Klinisk professor og overlæge Jens Meldgaard-Bruun ser derfor et stort behov for, at ernæringsprofessionelle tænkes ind i især den medicinske behandling af overvægt. Både så patienterne får tilstrækkeligt med næringsstoffer under behandlingen, og for at støtte op om et varigt vægttab efter udtrapning af medicinen. 

5. Danskerne køber plantebaserede kødalternativer, fordi det er nemt – men smag og sundhed halter

Andelen af danskere, der spiser vegetarisk og særligt fleksitarisk, har været støt stigende gennem det seneste årti. I dag siger hver 5. dansker, at de spiser enten vegetarisk eller fleksitarisk. 

Derfor bliver der også indkøbt flere plantebaserede alternativer til mælk og kød end tidligere. Men på trods af at Danmark er et af de europæiske lande med størst forbrug af disse, er markedsandelen fortsat mikroskopisk i forhold til kød og mejeriprodukter. Det viste helt nye tal fra DANSDA, som Sisse Fagt, seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet, fremlagde.

Og en del af forklaringen på det skal måske findes i smagen. Særligt de tidligste kødalternativer i køledisken var udfordret mht. smag, og selvom der er sket fremskridt på den front, er mange danskere fortsat skeptiske. 

DTU Fødevareinstituttet har undersøgt danskernes forbrug af de plantebaserede alternativer. Undersøgelsen viser, at særligt kødalternativerne købes for nemhedens skyld: De kan funktionelt erstatte kødet 1:1 i velkendte retter, så man ikke behøver at genopfinde sine basisretter, som en deltager i undersøgelsen udtrykker det. Det gør det lettere at omlægge til en grønnere kost.

Dog opfattes produkterne ikke nødvendigvis som hverken særligt sunde eller klimavenlige, bl.a. grundet de lange ingredienslister og graden af forarbejdning. Og selvom der er sket fremskridt i forhold til smag og udvalg, er der bred enighed om, at det fortsat kan forbedres. 

Produkter med flere grøntsager, mindre forarbejdning, kortere ingredienslister og bedre smag kan muligvis bidrage til øget efterspørgsel. 

Ellen Trolle, seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet, gennemgik arbejdet med den seneste revidering af De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR2023), hvor anbefalingerne for en række næringsstoffer er ændret. Dette har bl.a. medført en mindre revidering af mængdeanbefalingerne for mælk, fuldkorn og æg i de danske kostråd. Læs mere om ændringerne her. 

6. Varige vaneændringer kræver simple strategier og relaterbare helte

Dagens to sidste oplægsholdere var foredragsholder og personlig træner Jacob Søndergaard, der bl.a. har trænet ”Rigtige Mænd” på DR1, og Brandi S. Morris, der er adjunkt ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet og har en baggrund inden for marketing og strategi. 

Begge kom med deres bud på, hvad der skal til for at skabe livsstilsændringer, som varer ved. 

Udfordringer, fællesskaber og klare mål er ifølge Jacob Søndergaard det brændstof, der skal drive motivationen til adfærdsændringer. Og vigtigst af alt, så er der behov for simple strategier. At gå all in er ikke vejen frem til varige ændringer, for det er for svært at vedligeholde i en travl hverdag. Derimod er der brug for en plan B – eller en ”russerplan”, som Jacob kalder det. Simple strategier som kan eksekveres selv, når hverdagen rammer. Som eksempler nævnes bl.a. at spise æg til morgenmad, at snige ”smuglergrønt” ind i aftensmaden samt at tage trappen fremfor elevatoren og cyklen fremfor bilen. 

Brandi S. Morris tog os med på heltens rejse: Den klassiske fortællestruktur med en helt der drager på eventyr, går gennem en række prøvelser, møder mentorer og hjælpere undervejs, transformeres for til sidst at vende hjem som en ny version af sig selv. 

Ifølge Brandi afkoder vi verden gennem fortællinger, og som behandlere er det vigtigt, at vi sætter vores patienter/klienter/borgere i rollen som helten. Selv kan vi indtage rollen som medrejsende, mentor, hjælper og relaterbar helt undervejs i fortællingen, alt imens vi hjælper helten (patient/klient/borger) frem mod deres mål. 

Det er vigtigt for den ernæringsprofessionelle at skabe tillid. Og her er nøgleordet ifølge Brandi S. Morris respekt. Udviser vi respekt og empati, lytter aktivt til patientens historie med nysgerrighed fremfor fordømmelse, vil det skabe et tillidsfuldt rum. Klienten må nemlig ikke forbinde mødet med den ernæringsprofessionelle med skyld og skam, da dette vil hæmme samarbejdet.