Anbefalinger 65+

'Danskernes Kostvaner 2011-2013' viser, at ældre spiser mindre energi end den øvrige voksne befolkning, og har svært ved at følge anbefalingerne fra De officielle kostråd. I 2016 blev De officielle kostråd suppleret med kostråd til raske ældre over 65 år - Her er der blandt andet fokus på et tilstrækkeligt proteinindtag. Det betyder bl.a. at næringsstoftætheden skal være højere, for at de ældre opnår den anbefalede mængde næringsstoffer.

Udregningerne bag Fødevarestyrelsens officielle kostråd tager udgangspunkt i en gennemsnitskost, der dagligt indeholder 10 megajoule (MJ). Både den mængde energi, mennesker forbrænder, samt deres appetit svinder dog ofte med alderen. Derfor er det gennemsnitlige energibehov for folk over 65 år på 9 MJ.

De supplerende kostråd fra Fødevarestyrelsen anbefaler, at de ældre skal spise 9 MJ i stedet for 10 MJ, og skal nu spise efter ældre-tallerken i stedet for y-tallerkenen. Disse supplerende kostråd til ældre er i starten af 2017 fulgt op af offentliggørelsen af de modelberegninger der ligger til grund for anbefalingerne.

Læs mere om anbefalingerne til ældre her:

Supplerende kostråd til dig over 65 år - Fødevarestyrelsen

Du kan selv gøre meget - til dig, der er over 65 - Youtube

Download modelberegningerne bag kostråd til ældre over 65 år - DTU Fødevareinstituttet

Anbefalinger til ældre - Kost & Ernæringsforbundet

Måltider og ernæring til ældre - Sundhedsstyrelsen