Ernæringsfokus.dk har fået nyt look – surf rundt på vores nye hjemmeside!

25. juni 2020

Ernæringsfokus bød sommeren velkommen med en ny og moderniseret hjemmeside – stadig med alt det gode gamle indhold. Surf rundt på vores nye hjemmeside, som vi løbende opdaterer med nye materialer, events og seneste nyt indenfor mad, ernæring og sundhed.

Nyt og mere simpelt design

Hjemmesiden har fået en fornyet brugerflade og et rent og simpelt design, der blandt andet passer bedre til mobile enheder end det gamle site. Selvom navigationen mellem siderne nu kan føles anderledes, indeholder hjemmesiden stadig alt den gode information, I kender fra det gamle Ernæringsfokus. 

Vi er der næsten

Selvom hjemmesiden er blevet moderniseret, så er de sidste tilpasninger stadig under udvikling. Vi arbejder derfor stadig på at få det sidste på plads, så hjemmesiden spiller optimalt. Da Internet Explorer udfases af Microsoft, anbefales det at benytte andre browsere som fx Microsoft Edge, Chrome, Firefox eller Safari, når du bruger sitet.

Støder du på fejl eller mangler, er du velkommen til til at skrive til konsulent og webredaktør Katrine Langvad på mailadressen: klv@lf.dk

Nyt look på en gammel kending

Hjemmesiden ernæringsfokus.dk, som i sin spæde start bar navnet ”diætist forum”, har en lang historie bag sig. Gennem mange år har hjemmesiden udviklet sig til en vidensbank inden for mad, ernæring og sundhed og henvender sig primært til ernærings- og sundhedsprofessionelle.

I dag er det ernæringsteamet fra Landbrug & Fødevarer, der står bag hjemmesiden og udvikler materialer og viden i tæt sparring med fagrelevante partnere.

En inspirationsbank der sigter efter at gøre gavn i praksis

Ernæringsfokus leverer materialer til brug i praksis, analyser og viden om mad, ernæring og sundhed og opdaterer dig med seneste nyt inden for området. Derudover afholder vi en række arrangementer, som du løbende kan tilmelde dig – eller du kan fordybe dig i materiale fra tidligere afholdte konferencer og events.

Besøg Ernæringsfokus.dk's nye forside