Ernæringsfokuskonferencen - virtuel og gratis….. og du er inviteret!

Årets Ernæringsfokuskonference – Væredygtighed – at være eller ikke være…dygtig går virtuel, men afholdes på den planlagte dag den 11. november kl. 9.30-16 – sammen hver for sig. Vær med bag skærmen i stuerne og få masser af ny ernærings- og sundhedsfaglig information.

Vi vil gerne have mange med til årets Ernæringsfokuskonference ”Væredygtighed – at være eller ikke være…dygtig”. Derfor lægger vi alle kræfter i at live streame hele dagen. Vi har vurderet, at det vil blive vanskeligt at få lov til at ”tage i byen” for alt for mange af jer, der har tilmeldt sig til det fysiske arrangement, så vi afholder konferencen 100% virtuelt – sammen hver for sig.

Konferencen afholdes samme dag som planlagt – den 11. november kl. 9.30-16. Programmet  er i store træk det samme. Og så kan du tilmelde dig nu. Det er gratis at deltage i konferencen.

Ved tilmelding får du et link til konferencen tilsendt den angivne mail.

Når det er vanskeligt at ses fysisk, så må vi ses på skærmen. Vel mødt bag skærmen til en informativ dag streamet fra Axelborgsalen.

TILMELD DIG DEN VIRTUELLE KONFERENCE HER

Læs mere og find programmet her