Opmærksomhed på næringsstofforsyningen er nødvendig, hvis der skiftes til plantebaserede alternativer, viser nyt studie.

Grundet stigningen i verdens befolkning og behovet for aktivt at reagere på klimakrisen, er der et øget fokus på bæredygtig kost. Et nyt studie, med fokus på den australske befolkning, har kigget på, hvordan indholdet af næringsstoffer ændrer sig i kosten, når man udskifter mejeri- og kødprodukter med plantebaserede alternativer. Resultatet afslører, at der er et fald i indtaget af væsentlige næringsstoffer, som blandt andet vitamin B12, jod og zink, ved at udbytte mejeri- og kødprodukter med plantebaserede produkter. Effekten er ikke ens for hele befolkningen, men afhænger af den enkelte aldersgruppe samt hvor mange af de animalske produkter, der udskiftes. Studiet understreger behovet for at sikre en ernæringsmæssig tilstrækkelig kost, som tager hensyn til forskellige aldersgrupper, når der udarbejdes nye bæredygtige kostanbefalinger¹.

Udskiftning af animalske produkter med plantebaserede alternativer

Der er sket en markant stigning i markedsandelen af plantebaserede produkter så som drikke baseret på soja, mandel og ris, samt kødlignede produkter som fx plantefars og plantepølser. Undersøgelser viser dog, at selvom forbrugerne opfatter plantebaserede alternativer til mejeri- og kødprodukter som et sundere alternativ, så bidrager disse produkter ikke med de samme næringsstoffer som animalske kilder² (se Tabel 1 for sammenligning af næringsstoffer mellem mælk og plantebaserede drikke). Mejeri- og kødprodukter er nemlig en central kilde til en lang række næringsstoffer – ikke kun dem, der er angivet på fødevareetiketter, så som protein, jern og calcium¹.

Tabel 1. Den næringsmæssige profil af komælk og plantebasered alternativer, med og uden berigelse. Data fra DTU Fødevareinstituttet, Frida fooddata.dk³

Kilde: Rizzoli 2022. Dairy products and bone health. Aging Clin Exp Res 34:9-24.

Et nyt studie understreger forskellene i næringsstoffer mellem animalske og plantebaserede produkter

Et studie fra Australien har, ved hjælp af computersimuleret modellering, kigget på effekten af at udskifte mejeri- og kødprodukter med plantebaserede alternativer og den ernæringsmæssige betydning. Studiet har fokus på to scenarier; et konservativt samt et accelereret scenarie*, baseret på salgsrapporter og økonomiske fremskrivninger af forskellige produkter på markedet. Ud fra dette har forskerne estimeret indtaget af væsentlige næringsstoffer og kan konkludere, at visse mikronæringsstoffer, blandt andet vitamin B12, jod, n-3 lang-kædede fedtsyrer, vitamin B2 og B3 samt zink, vil falde drastisk i indtag i det accelererede scenarie (Figur 1)¹.  

*Det konservative scenarie inkluderede udskiftning af kød og mælk med 6,5 g plantebaseret kødalternativer og 6 g plantebaseret drik per person/dag. Det accelererede scenarie derimod inkluderede udskiftning af kød med 42 g plantebaseret kødalternativer per person/dag samt fuld udskiftning af mælk med plantebaseret drikke.

Figur 1. Estimeret procentvise ændring i det daglige indtag af væsentlige næringsstoffer modelleret ud fra udskiftning af både mejeriprodukter og kød. Dette er sammenlignet med det nuværende udgangspunkt for indtaget af disse næringsstoffer. Forkortelser: MUFA: monoumættet fedt, LC n-3 FA: langkædede omega-3 fedtsyrer¹.

To hollandske studier, fra 2015 og 2017, har haft samme formål, nemlig at undersøge effekten af befolkningens udskiftning af henholdsvis 30% og 100% af mejeri- og kødprodukter med plantebaserede alternativer^4,5. Det australske studie bekræfter fundene fra disse to studier, hvor en reduktion i zink, calcium, vitamin B12, vitamin B1, samt vitamin A blev identificeret. Alle tre studier tager udgangspunkt i de respektive befolkningers fødevareindtag, og har matchet med relevante planteprodukter på markedet, som forbrugerne kan udskifte mejeri- og kødprodukter med^1,4,5. Der er dog små forskelle, som kan skyldes variation i produkterne på markedet i de forskellige regioner, mængden af berigede produkter samt forskelle i befolkningens generelle kost^1,5.

Plantebaserede drikke og effekten på forskellige aldersgrupper

Det australske studie har også haft fokus på, hvilken effekt ovennævnte kostændringer kan have på forskellige grupper, så som små børn samt unge og ældre. Hvis man primært fokuserer på en udskiftning af alt mælk til plantebaserede drikke, vil det have varierende effekter på forskellige aldersgrupper. For hele befolkningen var der en 3% stigning i jernindtaget og et fald i indtaget af jod (17%), vitamin B12 (12%), vitamin B2 (5%), calcium (5%) og fosfor (5%).

Men hvis vi kigger nærmere på de enkelte grupper, vil en udskiftning af mælk til plantebaserede drikke sandsynligvis have den største effekt på små børn. Her rapporter studiet nemlig:

• En stigning på mindst 7% for jern og magnesium.
• Et tydeligt fald på mellem 5-13% i indtaget af protein, lang-kædede umættede fedtsyrer, vitamin A, vitamin B2 og B3 samt calcium, kalium, zink og fosfor.
• Et fald på 24 % for vitamin B12.
• Et fald på 39 % for jod.

Derudover var der også et betydeligt fald (10-20%) for unge mænd, unge kvinder og ældre mennesker i indtaget af vitamin B12 og jod¹.

Væsentlige mikronæringsstoffer

Vitamin B12 indgår i flere biokemiske reaktioner der er vigtige for, at nerverne kan fungere normalt, og at der dannes både røde og hvide blodlegemer og blodplader. Animalske produkter er en væsentlig kilde til vitamin B12. For eksempel er indtag af mælkeprodukter linket med en mindre risiko for lav vitamin B12 status. Hvis der ikke indtages nogen animalske produkter, afhænger indtaget udelukkende af berigede produkter eller kosttilskud.

Både jern og zink findes i forbindelser i animalske kilder der er mere biotilgængelige og lettere at fordøje end i plantebaserede fødevarer. Zink spiller en væsentlig rolle for normal vækst og udvikling samt i immunsystemet. Flere faktorer i animalske produkter fremmer optaget af zink, mens det modsatte er tilfældet i planteprodukter. Fytater i plantefars reducerer zinkoptaget, og derfor skal bl.a. en tilstrækkelig zink status overvejes, når der laves nye anbefalinger for en mere plantebaseret kost. I studierne ser indholdet af jern ud til at stige ved en mere plantebaseret kost. Dette skyldes at produkter så som soyadrikke indeholder mere jern end mælk. Men eftersom det er sværere at optage jern fra vegetabilske produkter, end jern fundet i animalske produkter er det estimeret, at der skal indtages mellem 2-3 gange mere jern fra planteprodukter for at opnå samme optag i kroppen.

Ved et skifte fra mælk til plantebaserede drikke vil indtaget af især calcium udelukkende afhænge af, om produkterne er berigede og biotilgængeligheden – altså i hvilket omfang næringsstoffet optages i kroppen. Det er tydeligt fra tabel 1, at det naturlige indhold af calcium i planteprodukter er lavt. Der vil derfor være et stort fald i calciumindtag, hvis der udelukkende drikkes plantedrikke, som ikke er berigede. Men selv om der indtages en beriget plantedrik, kan man ikke forvente, at optaget er det samme, selvom produktet indeholder det samme niveau som mælk^1,4,5.

Perspektivering til danske forhold

Ovenstående resultater er fra undersøgelser lavet i Australien og i Holland, og afspejler derfor udbuddet af plantebaserede produkter på disse markeder^1,4,5. For eksempel er størstedelen af udskiftningen af mælk, i det australske studie, baseret på soja- og mandeldrikke som indeholder mere jern end mælk. Derfor ses stigning i specielt dette næringsstof ved indtag af plantebaserede drikke. I Danmark har vi en række plantebaserede drikke, men de er ikke alle berigede, og slet ikke de økologiske varianter. På trods af den verserende krise har vi i Danmark et relativt stort forbrug af økologiske fødevarer, privat som i den offentlige bespisning. Næringsstofforsyningen kan derfor være et vigtigt opmærksomhedspunkt i en eventuel omlægning.

Fremtidige kostvejledninger

De tre studier viser, at der er plads i en vestlige kost til at inkludere flere planteprodukter uden væsentlige ændringer i indholdet af næringsstoffer. Men hvis alle mejeri- og kødprodukter udskiftes, vil det kunne hæve risikoen for en utilstrækkelig kost. Med den nuværende udbredte tilgængelighed og forventningerne om en stigning i indtaget af plantebaserede produkter, vil en udvikling af ​​anbefalinger vedrørende disse produkter være en værdifuld tilføjelse i fremtidige kostråd. Både for befolkningen som helhed, men også for specifikke aldersgrupper. Overvågning af en forsvarlig kost til børn, ældre og kvinder i den fødedygtige alder kan være særligt væsentlig. Dette skyldes, at en sund kost er essentiel for disse grupper og især animalske produkter, er en væsentlig kilde til næringsstoffer hos små børn. Derfor fremhæver resultaterne af disse studier behovet for at overveje effekterne for forskellige aldersgrupper, når der udvikles nye kostanbefalinger og budskaber relateret til overgangen mod en mere bæredygtig kost¹.