Viden om æg

20. august 2026

Seniorkonsulent

Mette Duerlund Heinz

Æg er en hyppigt anvendt fødevare i både madlavning i hjemmet samt i fødevareproduktion. Æg bruges desuden i bl.a. kosmetikindustri og til medicinsk brug, fx i forbindelse med opformering af vira til fremstilling af forskellige vacciner.

Produktionen af æg i Danmark er reguleret med fokus på dyrevelfærd, hygiejne og sporbarhed, hvilket sikrer høj kvalitet og fødevaresikkerhed. Danmark har omfattende kontrolprogrammer for salmonella og fødevaresikkerhed i ægproduktionen, og kan ses blandt de sikreste i Europa. Der findes forskellige produktionsformer – bur, skrabe, friland og økologisk – som hver har særlige rammer for hønernes levevilkår.

Æg kan indgå i alt fra morgenmad, bagværk og desserter til færdigretter. Ud over at være alsidige i køkkenet bidrager æg med protein samt en række vitaminer og mineraler, herunder vitamin B12, riboflavin, jod og selen. Æg er altså en næringsrig fødevare og kan derfor bidrage med flere af de næringsstoffer, som kroppen har brug for som led i en varieret kost.

Æg har desuden et relativt lavt klimaaftryk sammenlignet med andre animalske produkter, og hele ægget kan udnyttes, hvilket understøtter en mere bæredygtig tilgang. 1,2 

På undersiderne herunder finder du viden om æggets opbygning, ernæring, sundhedbæredygtighed, dyrevelfærd, tilberedning, kvalitet og fødevaresikkerhed samt danskernes forbrug af æg.

Besøg også Danskeæg.dk for mere viden og fakta om æg.

Kilder:

1. Poore, J. & Nemecek, T. (2018). Reducing food's environmental impacts through producers and consumers. Science, 360(6392), 987-992. https://doi.org/10.1126/science.aaq0216

2. CONCITO. Den Store Klimadatabase. CONCITO.

Læs om æg her...

Måske er du også interesseret i disse fødevarer...