Fjerkræs kvalitet og fødevaresikkerhed

Mærkning af kyllinger

Landemærkning

For fersk, kølet og frossent fjerkrækød er opprindelsesmærkning obligatorisk i hele EU. Det betyder, at forbrugerne tydeligt skal kunne se, hvor kyllingen er opdrættet og slagtet. Reglerne er fastlagt i EU’s mærkningsforordninger for fjerkræ, hvor oprindelsen skal angives.

Hvis kyllingen skal markedsføres som dansk, stilles der yderligere krav:

• Kyllingerne skal være født, opvokset, slagtet og udskåret i Danmark.
• Kødet må ikke på noget tidspunkt have været uden for landets grænser.

Denne fulde dokumentation sikrer gennemsigtighed for forbrugerne og gør det nemt at se, om kyllingen er produceret i Danmark hele vejen gennem værdikæden.

Det danske Ø-mærke

Det røde Ø-mærke er et dansk kontrolmærke. Ø-mærket fortæller, at det er de danske myndigheder, der fører kontrol med de gårde og virksomheder, der sidst har forarbejdet, pakket eller mærket de økologiske fødevarer m.v. Mærket kan påsættes økologiske fødevarer fra udlandet, når de tilberedes efter import til Danmark. Påsætningen af Ø-mærket skal altid ske i Danmark, da de danske myndigheder ikke fører kontrol i andre lande.

Salmonellafri eller Campylobacterfri

Dansk kyllingekød er omfattet af EU’s særlige salmonellastatus, hvilket betyder, at alt fersk og frossent kyllingekød fra Danmark skal være uden salmonella, når det sælges. Det er derfor ikke tilladt at markedsføre kylling som “salmonellafri”, da fraværet af salmonella allerede er et myndighedskrav – ikke en frivillig producentanprisning.

Campylobacter forekommer stadig i dansk kylling og er den hyppigste årsag til fødevarebårne infektioner i Danmark. Flere udbrud i 2025 blev sporet til dansk kylling, og myndighederne arbejder derfor målrettet med overvågning, smitteopsporing og bedre hygiejne i hele produktionen. Som forbruger kan man mindske risikoen betydeligt ved at holde råt og spiseklart adskilt, vaske hænder og altid gennemstege kylling.

Halal

Dansk fjerkræ bliver halalslagtet, fordi det eksporteres i store mængder til muslimske lande. Fjerkræet bedøves og slagtes på samme måde, som hvis man ikke slagtede halal. Dog er det en betingelse for halalslagtning, at snittet lægges midt på kyllingens hals. Så er man nemlig samtidig sikker på, at de store blodårer i kyllingens hals også skæres over, og dyret afbløder korrekt. På de store fjerkræslagterier foregår slagtningen med en maskine, og slagtningen overvåges af en muslimsk slagteriarbejder. Med hensyn til dyrevelfærd og teknik er der derfor ikke nogen forskel på halalslagtning og den måde, man ville slagte på, hvis ikke fjerkræet skulle halalslagtes. Læs mere om halalslagtet kylling på voresmad.dk.

Identifikation og sporbarhed – Fjerkrækød og æg

Identifikation og sporbarhed for fjerkrækød og produktionen af æg foregår på flok-niveau. For både fjerkrækød og æg sikres identifikationen gennem egne branchekoder med registrering helt tilbage fra forældredyrsflok til det endelige slut produkt. Den enkelte slagtekyllings og det enkelte ægs oprindelse kan dermed spores helt tilbage til forældredyrsleddet gennem CHR-nummeret.