Frugt, grøntsager og sundhed

13. april 2026

Ernæringschef

Line Munk Damsgaard

Grøntsager og frugters betydning for sundheden

Grøntsager og frugter er fedtfattige, indeholder kostfibre og er gode kilder til vitaminer og mineraler. De mindsker risikoen for bl.a. hjerte-kar-sygdomme og visse typer af kræft. Derudover er det nemmere at holde eller opnå en sund vægt, når du spiser mange grøntsager og frugter¹.

Fif til at spise mere grønt

De fleste danskere spiser færre grøntsager end anbefalet. Nedenfor finder du en række tips til at gøre grøntsager til en naturlig og nem del af hverdagen.

Tilgængelighed af frugt og grønt er alfa og omega, hvis indtaget skal øges. Sørg derfor for, at der er frugter og grøntsager i hjemmet, på arbejdspladsen, i madpakken, på tur og hvor det ellers kan være passende at spise grøntsager.

I hjemmet kan der være travlhed, sultne børn og måske trætte forældre. I sådanne tilfælde er nemhed og tilgængelighed alfa og omega. Brug convenience og/eller sørg for at hakke/snitte/skære lidt ekstra, når du er i gang, så du har til senere.

Der er en positiv gevinst i, at skære grøntsager ud i mundrette stykker. Adfærdsforskere har fundet frem til, at der spises langt mere, når det allerede er skåret ud.

Tilsæt fint skårede eller blendede grønsager i kødsovsen, i frikadellerne og lignende. Det er sundt og giver god smag.

Mange virksomheder har frugt (og grønt) ordning, hvilket er fordrende for indtaget. Husk også at tænke det grønne ind i madpakken. Spises der i kantine med buffet, anbefales det, at man starter med at gå i salatbaren og fylde ca. halvdelen af tallerkenen op med det grønne.

Argumenter for frugtordning på arbejdspladsen: En undersøgelse viser, at medarbejderne føler sig værdsat, når der er en gratis frugtordning i virksomheden. Endvidere giver en frugtordning medarbejderne mulighed for et mellemmåltid i løbet af arbejdsdagen, som bidrager til veloplagte medarbejdere med et større overskud i løbet af arbejdsdagen.

Madpakken er en del af hverdagen for mange børn og voksne. En madpakke behøver ikke være en kedelig klapsammen med leverpostej uden skyggen af grønt.

På voresmad.dk findes der en række lækre opskrifter og bud på madpakker til både store og små. Alle opskrifter er afprøvede, kvalitetssikrede og næringsberegnede.

Hvis institution eller arbejdsplads ikke har kølemuligheder, findes der madkasser med køleelementer. Et alternativt er at lægge en vandflaske på frost eller køl, således at der både er koldt at drikke og spise til frokosten.
Opbevar frugt/grøntsager og brød hver for sig, så det grønne ikke bliver mast.
Er madpakken til børn, er det oplagt at tage dem med i arbejdet og/eller med på råd omkring, hvad madpakken skal indeholde. Det giver børnene en viden og en større madforståelse, men kan også have en fremmede effekt på børnenes lyst til madpakken. Endvidere giver positive oplevelser med madlavning i barndommen grundlag for sunde madvaner senere i livet.

Også altomkost.dk har udviklet materiale som kan anvendes i madpakkeøjemed, eksempelvis ”Gi´ madpakken en hånd”

Er der travlhed i hjemmet, kan det være oplagt at vælge et af de mange forskellige convenience produkter som fx revne gulerødder eller frostgrøntsager. Med convenience-grønt kan der spares tid på at hakke og snitte. Convenience-grønt indeholder de samme vitaminer og mineraler som de hele og friske grøntsager.

Man behøver ikke at have så dårlig samvittighed over fx at servere bønner fra fryseren i stedet for friske haricots verts, man selv har pillet og skyllet grundigt. Frosne grøntsager indeholder nemlig rigtig mange gode vitaminer og mineraler. Efter høsten koges de og fryses ned få timer efter. Det betyder, at de frosne grøntsager bevarer rigtig mange af de gode næringsstoffer. I nogle tilfælde ses oven i købet et højere indhold af vitaminer i frosne grøntsager end i friske. Det skyldes, at friske grøntsager taber nogle vitaminer, når de transporteres og opbevares i supermarkedet og senere i hjemmet.

En undersøgelse foretaget af Eurofins for Findus, der producerer og markedsfører primært frosne grøntsager i Europa, viser, at nogle frosne grøntsager på talrige områder holder et bedre næringsværdiniveau end de ferske. Frosne bønner havde ifølge analysen eksempelvis et 12 gange højere indhold af C-vitamin end ferske, mens frossen broccoli havde et 3,5 gange højere C-vitaminniveau. Indholdet af mineraler var dog det samme i ferske og frosne grøntsager.

Anbefalinger for grøntsager og frugter

De officielle Kostråd anbefaler, at man spiser 600 g grøntsager og frugter om dagen. Både friske, frosne og konserves grøntsager og frugter tæller med i de 600 g om dagen. Et lille glas juice (100 ml) kan tælle med som 1 af de ’6 om dagen’, men kun som 1. Kartofler, nødder, tørret frugt og bælgfrugter tæller ikke med i de 600 g om dagen.

Mindst halvdelen af de 600 g anbefales at være grøntsager – gerne grove grøntsager som fx broccoli, grønkål, ærter og bælgfrugter. Grove grøntsager er kendetegnet ved, at de har et højere kostfiberindhold end fine grøntsager, og de mætter derfor i længere tid og er gode for fordøjelsen.

Her kan du downloade en powerpoint om frugt og grønt

Juice eller frugt?

Juice tæller kun for én af de anbefalede 6 om dagen – uanset hvor meget juice, der drikkes. Mange danskere er forvirrede over, hvad juice egentlig er, og hvad juice indeholder.

Energi og sukker i juice

Juice indeholder kaloriemæssigt samme mængde energi som sodavand og saft. Dette betyder dog ikke at juice næringsmæssigt er at sidestille med en sodavand, idet juice fx indeholder vitaminer. Det sukker, der er i juice, stammer direkte fra den frugt, juicen er presset af. Det er forbudt ved lov at tilsætte sukker til frugtjuice i EU².

Hvornår er juice egentlig juice?

Juice er en beskyttet titel. Frugtjuice – uanset om det er friskpresset eller fra koncentrat – er ren frugt. Står der juice på kartonen, er der altså tale om juice fra 100 % frugt, intet andet. I frugtdrikke, smoothies og andre drikkevarer er det lovligt at tilsætte bl.a. sukker.

Efterlevelse af kostråd

Danskernes Kostvaner 2021–2024 viser, at både børn, unge og voksne fortsat ligger langt fra at efterleve De officielle Kostråd om 600 g frugt og grønt om dagen. Samtidig er indtaget faldet markant siden den forrige kostvaneundersøgelse fra 2011–2013.

Blandt børn er det mediane indtag 124 g frugt og 141 g grøntsager pr. 10 MJ, svarende til i alt 265 g frugt og grønt pr. 10 MJ. Børn har det højeste indtag af frugt og grønt, efterfulgt af voksne, mens unge i alderen 11–17 år har det laveste medianindtag med samlet 177 g frugt og grønt pr. 10 MJ.

Det skal bemærkes, at juice ifølge De officielle Kostråd kan erstatte én af de “6 om dagen”, svarende til 100 g ud af de anbefalede 600 g frugt og grøntsager. Juice er dog ikke medregnet i det viste indtag af frugt og grønt.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 8.10 + 8.14

NB: De officielle kostråd angiver anbefalingerne i g/dag. I diagrammet vises indtaget derimod i g /10 MJ. For at kunne sammenholde indtaget med kostrådene anvendes 600 g /10 MJ som reference – samme tilgang som i DTU’s rapport.

NB: Der anvendes medianværdier, da medianen beskriver den typiske dansker bedre end gennemsnittet, når data er skævt fordelt – hvilket kostdata næsten altid er.

Kun 7 % af danskerne lever op til kostrådet om 600 g frugt og grøntsager om dagen. Efterlevelsen er højere blandt piger og kvinder (11 %) end blandt drenge og mænd (4 %). Børn har den højeste efterlevelse af kostrådet, men også her er det kun 8,1 %, der når anbefalingen. Herefter følger voksne i alderen 18–80 år, hvor 7,4 % lever op til kostrådet, mens unge 11–17-årige ligger lavest – kun 2,6 % opfylder anbefalingen for frugt og grøntsager.

Flere når dog mindst halvdelen af anbefalingen. Samlet set indtager 45 % af danskerne mindst 300 g frugt og grøntsager om dagen. Det gælder 58 % af piger og kvinder og 32 % af drenge og mænd.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 10.2

Samlet viser tallene, at frugt og grøntsager fortsat er fødevaregrupper, som langt størstedelen af befolkningen – 93 % – spiser for lidt af, og at der derfor er et betydeligt potentiale for at øge indtaget blandt både børn, unge og voksne.

Læs mere om danskernes indtag af frugt og grøntsager under danskernes forbrug af frugt og grøntsager.