Om fine og grove grøntsager

Danskerne er rigtig gode til at spise de fine grøntsager, men hvordan defineres egentlig fine og grove grøntsager?

Forskellen på fine og grove grøntsager findes i indholdet af kostfibre. Fine grøntsager indeholder maks. 2 gram kostfibre per 100 gram, hvor grove grøntsager har et kostfiberindhold på over 2 gram per 100 gram.  

Eksempler på fine grøntsager:

   
  • Frugter: Tomat, agurk, peberfrugt og squash.
  • Bladgrøntsager: Salat, bladselleri og spinat.

Eksempler på grove grøntsager:

   
  • Rodfrugter: Gulerod, rødbede, selleri, persillerod og pastinak.
  • Kål: Broccoli, blomkål, rosenkål, spidskål, hvidkål, rødkål og grønkål.
  • Bælgfrugter: Ærter og bønner.

Læs også: Hvor meget fylder 100 g grove grøntsager?