Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.ernaeringsfokus.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Tomme kalorier

Download og bestilling af Vidste du at... Tomme kalorier

Sådan bruger du Vidste du at...

Materialerne her skal hjælpe sundheds- og ernæringsprofessionelle med vejledning af borgere i forskellige livssituationer. Billederne med portionsstørrelser på arket er noget, mange mennesker vil kunne forholde sig til uafhængig af ressource- eller uddannelsesniveau. Via de angivne opskrifter på arket vil mange brugere kunne genskabe måltiderne i eget hjem.

Desuden kan voresmad.dk bruges til at hente yderligere inspiration til madlavningen.

Baggrund for Vidste du at...

I en travl hverdag hvor der er mange muligheder for at købe slik, snacks, chokolade og kage er det nemt for mange at spise flere kalorier end den enkelte egentlig kan forbrænde. Dette har vi i Afdeling for Ernæring i Landbrug & Fødevarer igennem en lang årrække eksemplificeret med visuelle fremstillinger af, hvor meget energi der er i ’tomme kalorier’ i forhold til sunde og balancerede måltider ved hjælp af Vidste du at...

Arkene under temaet ’Tomme kalorier’ giver mulighed for at visualisere indholdet af energi og mængde i måltider som indgår i en sund og balanceret dagskost overfor måltider/drikkevarer som enten erstatter et lødigt måltid eller spises derud over.

Hvem er målgruppen

Vidste du at... Tomme kalorier henvender sig til personer med moderat aktivitetsniveau:

  • 3-5 år med en referencevægt på 15 kg, PAL 1,6
  • 6-9 år med en referencevægt på 25 kg, PAL 1,7
  • 10-13 år med en referencevægt på 40 kg, PAL 1,6
  • kvinder med en referencevægt på 65 kg, PAL 1,6
  • mænd med en referencevægt på 80 kg, PAL 1,6

Tallerkenerne på arkene

Det er de samme to tallerkener, der er anvendt til alle måltiderne på arkene, flad eller dyb. Begge tallerkener har en diameter på 26 cm og er fotograferet med samme afstand. Det betyder, at det er muligt at sammenligne måltiderne på de enkelte Vidste du at...-ark og måltiderne på tværs af alle ark.

Definition af ’Tomme kalorier’

Tomme kalorier er nydelsesmidler, som ikke bidrager positivt til kostens næringsstofindhold og som bidrager med meget energi, sukker og fedt – herunder især mættet fedt, fx chokolade, blandet slik, kager, is, søde desserter. Herunder hører også kunstigt sødede produkter og eventuel alkohol.